Af Asaga

2 måneder siden

Historie billede

1979: Lars Larsen åbner den første Jysk

Det er tidlig morgen d. 2. april 1979. Lars Larsen er ved at klargøre de sidste detaljer, inden han om få timer slår dørene op til den første Jysk Sengetøjslager på Silkeborgvej i Aarhus. Butikken er anderledes. For det første er den med sine 500m2 gigantisk stor efter datidens forhold. Samtidig er det pæne inventar man typisk finder i boligbutikker droppet. I stedet bliver varerne kørt direkte ind i butikken på europaller.

Til åbningsdagen er der blevet stablet varer fra loft til gulv og endnu flere holder klar i lastbiler udenfor. Der er indrykket store annoncer i Aarhus Stiftstidende. Opskriften er klassisk Lars Larsen. Det er de gode tilbud, der skal lokke folk til.Kl. 8 åbner Lars Larsen dørene til verdens første Jysk Sengetøjslager. Der er en lang kø med mere end 100 ventende kunder ude foran butikken – så mange at de bliver lukket ind i hold.

Konceptet er et hit. Dagen igennem strømmer folk ind i butikken, og da dørene til butikken lukker kl. 20 efter en hektisk dag, er der jubel. Der er solgt for 220.844,30 kr. på butikkens første dag.

Herfra går det stærkt. Med succesen fra den første butik har Lars Larsen store ambitioner. 14 dage senere åbner de en butik i Hadsund og 14 dage senere igen i Aalborg. Væksten fortsætter de kommende år, og der kommer flere butikker til.

Det er stadig de gode tilbud, der lokker folk i butikkerne. I 1980 udgiver Jysk deres første reklameavis, og 1987 toner Lars Larsen for første gang frem på tv-skærmen med “et godt tilbud”.

Historie billedeDen første reklame på TV Syd i 1987. Lars Larsen blev kendt for hans simple reklamer med gode tilbud.

I dag er der mere end 2.700 butikker i 52 lande og knap 23.000 medarbejdere. På Silkeborgvej i Aarhus ligger den første butik stadig 40 år efter Lars Larsen for første gang åbnede døren for kunder.

Flere historier