Af Asaga

10 måneder siden

Historie billede

Al Capone bliver idømt 11 års fængsel for skattesvig

Alphonse Gabriel Capone kom til verden i New Yorker-forstaden Brooklyn i 1899. Hans forældre var italienske immigranter og han voksede op under trange kår. I takt med, at han blev ældre, blev han også fysisk større og stærkere. Han blev involveret i småkriminalitet allerede i en ung alder. Hans fysiske robusthed gav ham muligheden for at arbejde som udsmider på forskellige barer i Chicago og her blev han for alvor involveret i det kriminelle miljø. Da alkoholforbuddet blev en realitet i USA i 1920, så den kriminelle underverden deres snit til at tjene store summer med de illegale drikkevarer. Al Capone var ingen undtagelse. Hans kendskab til nattelivet i Chicago gav ham en god forudsætning for at forhandle den forbudte alkohol. Han blev hurtigt meget rig og berygtet for sin ulovlige forretning, som han ofte pralede med igennem interviews. Capone og hans kompagnoner holdte sig dog ikke kun til at overtræde alkoholforbuddet. Banden var tydeligvis involveret i grovere former for kriminalitet. Det kunne være vold og mord på de der udfordrede Capones marked i Chicago. Ved talrige donationer og store summer i bestikkelse til højtstående politifolk, holdte han sig alligevel længe ude af retssystemet og fængslet. I 1929 blev det here dog vendt på hovedet. Herbert Hoover blev indsat som præsident og hans store mål var at udrydde den øgede korruption i landet. Sikkerhedstjenesten FBI gik benhårdt efter storgangstaren Capone og hans bande, men FBI kunne aldrig forbinde ham direkte til den grove kriminalitet. Derfor valgte de, at gå efter den økonomiske kriminalitet og på denne dag i 1931 blev Al Capone kendt skyldig i skatteunddragelse i perioden 1924-1929. Dommen lød på 11 års fængsel og en bøde på $50.000. Han afsonede det meste af sin dom i det famøse fængsel Alcatraz i San Fransisco-bugten.

Flere historier