Af Asaga

2 måneder siden

Historie billede

Den mørkeste dag i dansk politihistorie

"Skyd efter benene". Dette grusomme citat vidner om omstændighedernes alvor den 18. maj, 1993. Danmark var inviteret til omvalg om Maastricht-aftalen, der året forinden, havde fået et "nej" fra vælgerne. Grundet en stor utilfredshed blandt ja-stemmerne, blev valget gjort om denne maj-aften i 1993. På Blågårds Plads kunne de fremmødte følge aftenens valg på en opsat storskærm og se måbende til mens valget endte ud med et "ja". Her var et overvejende flertal af nej-stemmere mødt op. Nogle for at holde valgfest og andre for at demonstrere. Der var i første omgang indkaldt 27 betjente, der dog blev sendt hjem, da roen - i første omgang - havde sænket sig.

Hurtigt efter begyndte uroen at sprede sig. Der blev tændt bål i gaderne og en større samling demonstranter gik nu mod Skt. Hans Torv, hvor der grundet brolægning fandtes et stort lager af løse brosten. Dette blev benyttet som kasteskyts mod de få betjente, der prøvede at holde styr på demonstranterne. Det endte ud i den voldsomste gadekamp siden Anden Verdenskrig og da hverken tåregas, knipler eller anholdelser fik uroen til at sænke sig, fik betjentene ordre på at skyde ind i folkemængden af brostenskastende demonstranter. I alt blev 113 skud affyret inden en gasskytte nåede frem og fik brudt demonstrationen op. I alt nåede omkring 250 betjente frem til optøjerne. Omkring 90 af dem bliver såret under kamp. 11 demonstranter bliver ramt af skud.

Historie billede

På mirakuløs vis bliver ingen dræbte under de voldsomme optøjer. Alligevel mindes den 18. maj 1993 som en af de værste historier i dansk politihistorie og har sat dybe spor på især de involverede potilibetjente efterfølgende. Episoden og det efterfølgende opklaringsarbejde gav også anledning til flere nye tiltag i politiets arbejde. Det gælder blandt andet et udviddet mentalitetsforløb i politiuddannelsen og nye former for taktikker til brug med folkemængder, men også håndgribeligt udstyr som hollændervogne, unimogs og ekstra beskyttelse i betjentenes uniformer.

Flere historier