Af Simon Degn

4 måneder siden

Historie billede

Det hvide palæ - den forfaldne kolos i Randbøldal

I den lille by Randbøldal, mellem Vejle og Billund, skal man ikke lede længe efter det markante “palæ”, som ligger på toppen af en af de mange høje i området. Hvorfor bygningen har fået tilnavnet Det hvide palæ, er ikke svært at forstå, når man ser på dens nærmest majestætiske størrelse i forhold til resten af byens huse.

Jeg stiftede først gang bekendtskab med palæet i efteråret 2014, da jeg faldt over en salgsannonce for de knap tusind kvadratmeter bolig med en kvadratmeterpris, der kunne få de fleste til at kigge en ekstra gang. Jeg boede på det tidspunkt på Nørrebro i København og ledte umiddelbart ikke efter bolig i Jylland - og da slet ikke i den størrelse og pris - men jeg fik alligevel åbnet salgsannoncen op.

Det der ramte mig, var en blanding af forelskelse og foragt. Annoncen viste billeder og gav en beskrivelse af den smukkeste hvide klassicistiske hovedbygning med skoven og den opdæmmede sø som nærmeste naboer. På samme tid var det en gigantisk bygning, hvis ejer forlængst havde givet op på projektet og nu stod den blot og forfaldt. Det viste sig, at huset havde stået ubeboet og uden opvarmning i adskillige år, hvilket havde givet bygningen den næsten terminale diagnose; ægte hussvamp. Men hvordan kunne det komme så vidt og hvorfor havde ingen grebet ind, spurgte jeg mig selv og begyndte derfor at dykke ned i historien om Det hvide palæ.

Historie billede

Papirfabrikken i Vejle Å-dal

For at slå hul på historien om Det hvide palæ, skal vi langt tilbage i tiden - helt præcist tilbage til 1732. Her anlægger godsejer Gerhard de Lichtenberg en fabrik i det der senere skulle blive til Randbøldal. Fabrikken var opført efter tysk inspiration og udnyttede vandkraften i den stærke Vejle Å til at produktionen af papir. Papirfabrikken var stor i datidens forhold og arbejderfamilierne flyttede nu til området omkring fabrikken, der ellers havde ligget ubeboet hen. Forsyningerne til de mange arbejdere blev sandsynligvis fremavlet på en større gård, der lå ovenfor fabrikken, der hvor Det Hvide Palæ nu ligger i dag.

Efter de Lichtenbergs død blev fabrikken købt af en købmandsfamilie fra Flensborg. Poul Heinrich Julius Walther blev driftsleder på fabrikken, som han selv køber i 1841. Det er ham der får opført Det Hvide Palæ til beboelse. Få år efter Walthers overtagelse udbryder en brand på fabrikken og denne brænder ned. Det slår dog ikke driftslederen ud og han søger nu om tilladelse til at opføre en ny fabrik til tekstilproduktion.

Randbøldal Klædefabrik

Klædefabrikken bliver hurtigt en realitet, men den stigende konkurrence fra udlandet fik efterspørgslen til at falde og i 1864 måtte Walther sælge fabrikken videre. I 1871 overtages fabrikken af Jens Ludvig Tønnes Grøn, der kommer af adelsslægten Grøn og hvis far havde haft stor succes med tekstilhandel med udlandet - specielt Manchester.

Familieforetagendet Det Grønske Fideikommis var allerede stærkt repræsenteret i området, da de ejede store dele af skovene omkring Randbøldal. Grøn ansætter en direktør og en fabriksbestyrer, der må deles om stueetagen i Det hvide palæ. Førstesalen var indrettet til Grøn og hans familie, der boede i København og kun kom sjældent på besøg i Randbøldal. Grøn fik bedre styr på fabrikkens forretning, som fortsatte produktionen frem til Anden Verdenskrig. Fabrikkens bygninger blev beslaglagt af Værnemagten i 1944 og efter krigen blev tøjproduktionen ikke genoptaget, men der blev spundet vigonegarner, der er en slags genbrugsgarn.

Fabrikken stoppede endegyldigt produktionen i 1973 og Grøn-familien, der nu havde ejet fabrikken i mere end 100 år, flyttede fra førstesalen i 1974.

Historie billede

Fabrikken var i forfald og på trods af en fredning af bygningerne i 1979 havde ingen interesse eller råd til at redde den gamle fabrik. Da gavlen på fabrikken faldt sammen i 1983, blev det derfor besluttet at rive det meste af fabrikken helt ned. I dag kan man kun se det gamle turbinetårn samt en gammel lagerhal, der i dag huser Randbøldal-museet.

Det hvide palæ i moderne tid

Driftslederbygningen - Det hvide palæ - blev overtaget af Henry Jensen i 1976. Det blev kendt i lokalområdet, at Henry havde planer om at ombygge hovedbygningen til et hotel, men dette blev spoleret, da den fredning af fabriksbygningerne i 1979 også kom til at omhandle driftslederbygningen. Det blev starten på en lang og sej kamp for Henry og hans hustru, der til sidst måtte give op og sætte bygningen til salg. De forsøgte at sælge af flere omgange, men det blev et kapløb med tiden, da huset forfaldt og til sidst blev ubeboeligt.

Huset stod helt frem til år 2015 næsten som da Grøn-familien overtog bygningen med det originale inventar med alt fra madelevatore mellem stuerne og kælderkøkkenet til de polstrede møbler fra forrige århundredeskifte.

Henry solgte ejendommen på tvangsauktion i foråret 2015 og den nye ejer gik herefter straks igang med en istandsættelse af bygningen. Køberen løb dog panden mod en mur og de seneste to år er der næsten ingenting sket i istandsættelsen. I sommeren 2018 kom Det hvide palæ endnu engang til salg og kan i dag købes hos ejendomsmægleren Lilienhoff.

Flere historier