Af Rasmus Lind

8 måneder siden

Historie billede

Du behøver ikke græde ved Grædemuren

“No photo!”. Damen er hurtig til at prikke folk på skulderen, hvis de lægger an til at tage billeder af Grædemuren: Det helligste sted for jøder. Vi er der en lørdag, hvor der er sabbat - og netop dét er grunden til, at kameraet skal pakkes væk. Det er nemlig forbudt for troende jøder at betjene maskiner om lørdagen. Det gælder også for alle andre, som besøger Grædemuren. Engang lå det tempel, hvor tavlerne med de ti bud lå. I dag er tempelmuren det eneste tilbage. Du behøver ikke græde ved muren - men du kan skrive dit ønske på en lille seddel og putte ind i muren. Hvem ved? Måske går det i opfyldelse. Der er en herre- og en dameside, så husk at gå ind det rette sted. Du kan låne kalot ved muren (must for mænd).

Flere historier