Af Asaga

8 måneder siden

Historie billede

Genopdagelsen af hulemalerierne i Lascaux

I foråret 1940 tabte Frankrig i Slaget om Frankrig og blev besat af de tyske tropper. Store dele af landet var under skarp tysk kontrol, men i ?Zone Libre?, i den sydlige del af landet, var den tyske besættelsesmagt lidt sværere at finde. I 1940 var det sydlige Frankrig er præget af enorme naturområder og ufremkommeligt terræn. Krigen føltes formentligt fjern for den 18-årige Marcel Ravidat og hans venner. De boede i den lille by Montignac, i det sydvestlige Frankrig. På denne dag i 1940, var Ravidat og tre af hans venner taget ud i det nærliggende skovområde. Her finder de fire unge drenge en indgang til et hulesystem. Hulesystemet bestod af lange og relativt store gange, hvilket ikke var unormalt i de franske klippeområder. Det bemærkelsesværdige ved netop dette hulesystem, var de dekorerede klippesider i hulen. Der var nemlig malet mere end 600 store vægmalerier på siderne i klippen. Malerierne forestiller mest simple tegninger af dyr og mennesker. Drengene prøvede først at hemmeligholde deres opdagelse og ville bruge hulen som deres hemmelige mødested. Ravidats mor blev dog mistænksom ved det støvede tøj, som drengene kom hjem i og spurgte ind til deres færden. Straks efter blev hulerne offentligtgjort og blev undersøgt af eksperter fra hele verden. Moderne daterings-teknologi har estimeret malerierne til at være mellem 15.000 og 17.000 år gamle. I starten var hulen åbne for besøgende, men på bare få år gjorde påvirkningen fra de mange besøgende en enorm skade på de oldgamle vægmalerier og man lukkede hulesystemet for offentligtheden i 1963. I dag er hulesystemet optaget på Unesco?s Verdensarvsliste og et moderne og højtteknologisk museum er opført i nærheden af den oprindelige huleindgang. Her kan hulesystemet og de mere end 6000 tegnede figurer udforskes med 3D gengivelser og virtual reality.

Flere historier