Af Asaga

8 måneder siden

Historie billede

Jacob Haugaard vælges ind i Folketinget

Daniel Jacob Haugaard blev født på Færøerne i 1952. Hans mor var færing og hans far var dansk. Jacob voksede op i Aarhus-forstaden Risskov og I 1970'erne fik han stor succes med kultbandet Sofamania, hvor han var forsanger. Bandet opnåede stor succes og nåede at udgive to plader samt at spille på Roskilde Festival i 1980. I 1984 møder Haugaard skuespilleren og komikeren Finn Nørbygaard. De starter med at lave radiosatire sammen på Østjyllands Radio og senere udgave de filmene Jydekompagniet 1 og 3. Jydekompagniet 2 sprang de over, da "2'ere altid bliver en fiasko" efter deres eget udsagn. I 1983 købte Jacob sit ikoniske vandtårn i Malling ved Aarhus og i starten af 1990'erne sendte han TV-udsendelser fra tårnet. På denne dag i 1994 blev Jacob valgt ind i Folketinget. Med mere end 32.000 personlige stemmer, blev Jacob valgt ind som løsgænger med valgløfter som "Mere medvind på cykelstierne" og "Fregatten Jylland skal gøres kampklar". Han sad således i Folketinget frem til valget i 1998 og forholdt sig politisk neutralt inde i salen. Han har efterfølgende udtalt at hans politisk karriere skulle ses som en spøg.

Flere historier