Af Asaga

5 måneder siden

Historie billede

Kim Larsen: Et stort stykke dansk musikhistorie

Kim Melius Flyvholm Larsen er født i 1945 og vokset op i en lejlighed på Sølvgade i det indre København. Hans forældre gik fra hinanden da Kim var kun 5 år gammel og han flyttede derefter med sin storebror, Tore, og sin far til Københavns Nordvestkvarter. Det var her interessen for musik udviklede sig. Kim fik som 14-årig sin første guitar og herfra blev det en fast del af ham. Efter studentereksamen i København tog Larsen til Jylland for at gå på Askov Højskole. I 1968 blev uddannet folkeskolelærer og nåede at undervise få måneder på en folkeskolelærer på Amager. Han stoppede dog, da han kort efter fik dannet bandet Gasolin med vennerne Franz Beckerlee, Wili Jønsson og Bjørn Uglebjerg. I 1969 spillede de deres første rigtige koncert på Ordblindeinstituttet. Trommeslageren Uglebjerg blev i 1971 erstattet af Søren Berlev. Gasolin havde en forrygende karriere i Danmark op igennem 1970'erne med klassikere som "Kvinde min", "Rabalderstræde" og "Midt om natten". I 1978 blev Gasolin opløst grundet musikalske kontroverser mellem Kim og guitaristen Franz samt et fejlslået forsøg på at slå internationalt igennem i USA. Sideløbende med Gasolin havde Kim lavet et solo projekt, som han fortsatte med efter bruddet med Gasolin. Larsen forsøgte at få sin solokarriere til at slå igennem i USA og boede derfor en årrække i New York inden han rejste hjem til Danmark i 1983. Siden da har solokarrieren været i fokus sammen med forskelligt sammensatte orkestre - senest gruppen "Kjukken", der har været hans fast band siden 1995, hvor Larsen flyttede til Odense. Kim Larsen og Kjukken har været aktive frem til 2018. I 2006 fik Larsen tildelt Ridderkorset, men takkede hertil nej tak. Han tilbød derimod at han gerne ville møde dronningen og ryge en smøg med majestæten på slottet. Flere af Kims sange er optaget i Kulturkanonen og der er ingen tvivl om Kim Larsens store rolle i dansk musik- og kulturhistorie. Natten til i dag er Kim Larsen sovet stille ind efter et langt sygdomsforløb.

Flere historier