Af Asaga

6 måneder siden

Historie billede

Kvindernes stemmeret kom gradvist

Det er i dag både Grundlovsdag og Fars dag, men det er også 104 år siden, at de danske kvinder fik stemmeret til folketing og landsting ved Rigsdagen. Danmark blev teknisk set et demokrati ved indførelsen af Grundloven i 1849. Grundloven med de demokratiske elementer skal ses som reaktion på de strømninger, der på det tidspunkt fandt sted i det vestlige Europa.

Tysklands og Frankrigs befolkninger havde haft blodige opgør med magthaverne og dét var kong Frederik 7. på ingen måde interesseret i skulle ske i Danmark. Derfor var han også selv fortaler for den demokratiske grundlov, der fik sin underskift af kongen den 5. Juni 1849. Denne udgave var dog i virkeligheden ikke helt så demokratisk, som den er i dag. Det var nemlig kun mænd over 30 år og med egen husholdning, der kunne få lov at stemme. Det betød at 85% af danskerne stadig ikke havde stemmeret.

Kort efter indførelsen af Grundloven, begyndte flere kvinder at forene sig i valgretsforeninger, der kæmpede for stemmeret for kvinder. Efter Landstinget mistede indflydelse i 1901 fik det mere venstreorienterede folketing plads til at lave en grundlovsændring og kvindernes stemmeret blev vedtaget for lands- og folketing i 1915. Første valg med kvinder ved stemmeurnerne var året efter i 1916. Valgretsalderen er reguleret flere gange. Senest i 1978, hvor den blev sat til 18 år.

Flere historier