Af Asaga

6 måneder siden

Historie billede

Luftangrebet mod Aarhus Universitet 1944

Efter Nazi-tysklands indtog i Danmark under Anden Verdenskrig, blev der dannet modstandsgrupper over hele landet. Den indbyrdes koordination blandt grupperne og intensiteten i deres arbejde blev forøget i 1943, hvor også det tyske hemmelige statspoliti, Gestapo, oprettede et jysk hovedkontor i Aarhus. Gestapo havde besat de fem kollegiebygninger, der var opført med det dengang meget moderne Aarhus Universitet. Adskillige studerende blev smidt ud af deres, men blev genhuset i private boliger takket være en radioappel til byens borgere.

To af kollegiebygningerne (IV og V) blev indrettet med kontorlokaler, arkiver og de berygtede forhørslokaler. Gestapos indtog i det jyske, var særdeles effektivt og snart blev flere modstandsgrupperinger optrevlet og straffet. Modstandsbevægelsen sendte i 1944 et råb til briterne om hjælp og straks blev luftvåbnet Royal Air Force (RAF) sat på sagen. Opgaven var dog ikke ligetil, da man ikke ønskede at at ramme de omkringliggende civile bygninger og heller ikke kollegiebygningernes trappeopgange, så eventuelle fanger i bygningerne kunne undslippe. Briterne byggede derfor en model af Universitetsparken omkring kollegierne og trænede præcisionsskydning med sandsække, før de drog mod Smilets By. På denne dag i 1944 blev operationen gennemført. 24 bombefly og 8 jagere fløj i ekstremt lav højde (10-15m) over Aarhus og øjenvidner beretter synet som helt spektakulært. Ved frokosttid lå de planlagte mål i flammer. Der skete relativt minimale civile tab ved missionen, mens flere Gestapo-folk omkom.

De yderst vigtige arkiver - indeholdene information om modstandsbevægelsen - udbrændte og missionen måtte betragtes som en succes. Arkitekten, der havde tegnet både Aarhus Universitet og kollegiebygningerne, C.F. Møller, befandt sig under angrebet i den nærliggende hovedbygning og blev selv begravet i ruiner efter bomberne. På mirakuløs vis kom han dog ikke til skade og var bagefter mest bekymret over bygningernes tilstand. Gestapo flyttede kort efter deres jyske hovedkontor til det gamle rådhus i Aarhus, hvor Besættelsesmuseet i dag holder til.

Flere historier