Af Asaga

5 måneder siden

Historie billede

TV-serien Star Trek havde premiere på NBC i 1966

På denne dato i 1966 havde Star Trek premiere på den amerikanske TV-kanal NBC. Den ikoniske science fiction TV-serie har sin handling på stjerneskibet USS Enterprises. Her følger man kaptajnen James Tiberius Kirk og hans besætning, der tager er på en mission i det ydre rum. TV-serien har stærke moralske holdninger og stærkt følsomme samfundsemner som racisme, sexisme, krigsførelse, menneskerettigheder, feminisme osv. bliver afspejlet i den fiktive futuristiske verden, hvor der ofte blev brugt metaforer og filmiske virkemidler til at gennemføre budskaber udenom NBCs daværende konservative regelsæt og normer. Derudover finder man også de mere håndgribelige politiske fremskridt, som f.eks. det multietniske cast, der udgør rumskibets mandskab og dermed seriens hovedroller. TV-serien havde i 1960?erne meget lave seertal og det menes at den primære fanskare skulle findes blandt ingeniørstuderende og studerende på især det tekniske universitet Caltech i det blomstrende Californien. Trods underskriftindsamlinger måtte NBC lukke showet ned efter blot tre sæsoner. I 1970?erne blev serien solgt til flere andre TV-kanaler og populariteten tiltog. I 1980?erne fik serien decideret kultstatus og en franchise omkring TV-serien blev opbygget. Der er senere lavet utallige film, tv-serier, bøger, computerspil osv. opbygget om den originale serie.

Flere historier